– En Podcast fyldt med Livsglæde
Velkommen til podcasten De Sidste Charterguider, hvor vi inviterer dig med på en rejse tilbage til dengang, hvor charterrejserne var på sit højeste, og hvor solen altid skinnede. Vi, Peter Hansen og Jørgen Svenstrup, deler historier fra vores tid som unge Spies-guider, fyldt med sjove anekdoter, rørende øjeblikke og de absurde oplevelser, der hører til livet i en evig sommer under sydens sol.
Vores vision med podcasten er enkel: at bringe smil på folks læber. Vi har brug for det nu mere end nogensinde. De Sidste Charterguider er stedet, hvor du kan glemme hverdagens bekymringer og drømme dig tilbage til en tid fyldt med fest, livsglæde og eventyr. Sammen dykker vi ned i minder fra en farverig tid med vilde grisefester, skøre udflugter og uforglemmelige møder med mennesker fra hele verden.
Lyt med, når vi hver uge genopliver de fantastiske 80’ere og tager dig med på en nostalgisk rejse, der vil få dig til at grine, drømme og måske endda fælde en lille tåre. De Sidste Charterguider er podcasten, hvor solen altid skinner, og hvor vi sammen hylder livet og alle dets skøre øjeblikke.
Find os på din foretrukne podcastplatform og bliv en del af vores rejse!